Prolog 2022 af Niels Erik Danielsen

 

ARBEJDET SKABTE MENNESKET
PROLOG af Niels Erik Danielsen
23. - 24. april 2022 |  Bygningsarbejdernes Landsbranchemøde 3F Esbjerg

For mange år siden,
da det var tiden,
at aber fattede ånden
og pærede æbler ned fra et træ
med en gren i hånden.
Evolutionen
som revolutionen.
Arbejdets rolle i abens forvandling til menneske.
Fra det enkle til det forfinede håndværk.
At bygge, skabe, forme,
så bygninger klarer vilde storme.
Tanke, snilde, styrke,
hjerte banke, vildskab,
erfaring at dyrke
og klogskab,
som ikke kun kommer fra et bogskab.
De kloge hænders nytte
handler meget om det at knytte bånd
mellem forstand og hånd.

Byggearbejdet handler også om at skærme klima og natur.
Vores huse og bygninger bliver kun afskygninger, af en
udbrændt klode
en ørkenmode,
hvis ikke vi sikrer vedvarende energi.
Hvad skal ind – sol og vind.
Fossile brændsler er den forstenede tankegang,
den profithungrende svanesang.

Vores historie er trang og sej,
den første tid var langt fra en leg.
Under den nazistiske besættelses fem onde år
drak byggearbejderne kaffetår
af cikorie,
det er også en del af vores historie.
Første kampe hårde
med blod, sved og tårer,
mod grådige blodsugende dårer.
Septemberforliget er skabt gennem store afsavn,
sult var bare ét kaldenavn.
Langsomt og sikkert fandt vi fodfæste,
og snart kunne vi stadfæste,
at viden er magt og vi vidste at kun gennem kamp
fik vi rettigheder
og faglige muligheder.
En erobrer var Pelle,
i al sin magt og vælde.
Vi fik liv, ære og velfærd,
på en måde visionær.

Resultater er nået,
kampfrø er sået.
Strid vind og storme er høstet,
og borgerskabet er rystet.
Betal også du din skat med glæde direktør,
hvis jeg skal knokle med den der trillebør.
Håber der er nogen der klart det fatter,
de rigeste samfund i verden har de højeste skatter.

Byggeri starter fra bunden,
her har vi så grunden.
Der graves en rende
af en kollega en frænde,
altså en ven,
som igen og igen
sørger for fundamentets sten til den vigtige rende.
Så kommer en struktør
en betonens instruktør,
en bygge sympatisør,
i gamle dage en jord og betoner
og deres historie omfatter flere føljetoner.
Der graves med maskine, som nu tager en del af slæbet.
Glem ikke mennesket bag maskinen.
Så har vi fundamentet
som er klart nødvendigt.

Så kommer en murer. Den tusindårige tradition
som den smukke situation.
Sten på sten med mørtel rørt op som creme fraiche
af en arbejdsmand
med en flot moustache.
Langsomt men sikkert vokser muren,
de kender turen,
fra neden og op
til top.
Men en stenakkord forsvandt
i murstensforbandt.
Så kom strejken
anført af Majken
med resultater
og ud med renegater.

Når murerne er rejst
så blir der hejst
spær af en tømrer der er litterær,
der læser mere end mester.
Sådan ændrer historien sig og klassen erobrer
uddannelse
og dannelse.

Vi slutter med en dækker af taget,
som netop har taget
i det høje,
men også med slid og møje
med ruller
og nogle gange en dårlig skulder.
En tegning er en nødvendighed,
desværre nogle gange en elendighed.
Papir er taknemmeligt
så meget almindeligt,
bygninger svæver
og arkitekten væver
med træ og stål
i nedfældede arkitektoniske mål.
Det skal dog være bygbart
og langt fra usmart.

Der skal også betales løn,
og ikke noget med en bøn.
Klingende
fast og sikker ikke svingende,
konto med penge
og ikke vente for længe.  
Overenskomsten
er rødligbladsblomsten,
det centrale
og geniale i fagbevægelsen.
I den sammenhæng er de gule
hule
uden indhold
kun med et baghold,  
mod ordentlige løn
og arbejdsforhold.

At bygge skal være sikkert
og ikke nedslidende
ingen skal være nødlidende.
Arbejde uden rækværk
er hærværk.
Tunge løft løftes af tekniske hjælpende midler.
At save
kan gnave
i en øregang
særligt hvis man saver til en buegang.
Opsætning af stillads
en kompliceret sejlads.
At køre en dumper
er slet ikke for tumper
At lægge an,
som kun få kan.
At bygge
hænger ofte sammen med lykke.
Alle har ret til et otium
dog uden at fylde sig med opium.

Den første Første Maj var marcher forbudt
der var dog ingen der blev skudt,
men ikke noget med at vandre på gader og stræder
i arbejdernes bedste klæder.
Første maj handler ikke om dig
og mig,
men om vi,
om vores røde sag,
med luft i de mange flag,
med musik
og vor politik.
Om fagenes indhold vores kultur
og menneskenes forhold.
Det handler om fremtid,
om en øl og en godbid.
Det handler om næste generation
om børnenes situation.

Vores sange er ikke som de andres, naturligt er de noget for os selv.
Om striden og kampen
og lys i lampen.
Om fællesskab, samhørighed,
faglighed og kærlighed.
Solidariteten,
som er langt væk fra aktiemajoriteten.
Dansen om guldkalven
får skudsalven
fra det ideologiske gevær.
Vores arbejderkultur
ikke noget med en nipsskulptur.
Leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have!

Man skal hade og afsky krig,
den bygger altid på svig.
Nej til krigen
med al dens råben og skrigen.
Når bomberne falder
mod huse og haller
og menneskenes børn
er krigen som en dræbende ørn og bjørn.

Måske kom vi væk fra Corona virus
og verden som et større galehus.
Med en vaccine
en sundhedsmaskine.
Byggearbejderne har arbejdet med afstand
og mundbind og samfundssind.

Vi bygger videre,
vores klasses kamp startede ikke da vi hver især gik ind i den.
Kamp for mennesket og kloden,
riv svig op ved roden.
Vores fremtid er på spil
hvis ikke vi forstår hvorfor vi er til.