onsdag den 31. marts 2010

EROTICA : A VAMPIRES SLAVE TWICE BITTEN

Erotisk kunstudstilling i Marginal Reklamebureaus galleri i Strandegade 27 i Vejle.
Fernisering lørdag den 10. april kl 14-18.
Gratis entré - alle er velkomne!
Hos Marginal Reklamebureau har de altid sat en ære i at gå nye veje med deres kunstudstillinger.
Netop nu slår de dørene op til en temaudstilling ud over det sædvanlige.

Marginal har givet 20 anerkendte kunstnere en bundet opgave:
»skab kunstværker, der forholder sig til begrebet erotik« - og det er der kommet en helt fantastisk udstilling ud af, siger Susan Aakjær, der er koordinator på udstillingen. Vi er allerede i fuld gang med ophængningen, og vi kan konstatere, at der bliver tale om en charmerende anderledes udstilling, som både vil udfordre og besnære.

Erotik er ikke porno, men nogle gange ligner det...
Der er smukke indadvendte værker på udstillingen, men også grænseoverskridende ting, som nok skal provokere og sætte snakken i gang.
Vi har ikke ønsket at censurere udstillingen, og det har været 100% op til de enkelte kunstnere, hvordan de ville forholde sig til temaet. En kunstner som Michael Bredtved har tydeligvis fundet inspirationen på nogle af de mere obskure sider på internettet, men Søren Bjælde har anlagt sin helt egen meget finurlige tone i de 6 små værker, han deltager med.

Erotik er et yderst personligt og mange facetteret tema…
og udstillingen spænder fra den ene yderlighed til den anden.
De bedste lokale kunstnere udstiller side om side med store internationale stjerner.
Alle kunstnerne har skabt unikke værker til udstillingen - værker som aldrig har været udstillet før. Bla. Lisbeth Ellinor og Lene Juhler er med på udstillingen. De er fantastiske kunstnere, og det er første gang, at de udstiller her hos os, siger Susan Aakjær fra Marginal Reklamebureau.
Udstillingen byder også på den russiske surrealist Alexei Svetlov - og den mindst lige så eksperimenterende Thomas Schostok fra Essen i Tyskland.

De 20 kunstnere, der deltager på udstillingen er:
Lene Noer, Annette Hornskov, Mogens Leander, Jane Bjørneboe, Lotte Brems, Verner Brems, Søren Bjælde, Lene Juhler, Toril Bue, Flemming Jarle, Birgitte Kongegaard, Asger Buus Olsen, Lisbeth Ellinor, Michael Bredtved, Pia Brix-Thomsen, Alexei Svetlov, Per Just, Glenn Moust, Thomas Schostok og Ole Aakjær.
Værkerne er i formatet 100 x 100 cm – og de er i den grad til salg!

Smuk live entertainment:
Traditionen tro bliver der også budt på live entertainment. Denne gang er det guitaristen Asger Buus Olsen, som sammen med sin datter Christine Wessel Fyhn står for musikken. Det bliver en gribende oplevelse - det kan jeg godt love, siger Susan, som flere gange tidligere har oplevet duoen. Og som om det ikke var nok, bliver der oplæsning af passager fra Marquis de Sade og andre erotiske værker.

Gastronomien er et kunstværk i sig selv
Kunstneren Flemming Jarle har skabt et værk, som bliver omdrejningsaksen i den mad, der bliver serveret på ferniseringen. Vi kan endnu ikke afsløre ingredienserne, men den er forførende erotisk, og der kan drikkes champagne til.
Alle er som altid meget velkomne til at kigge forbi og blive en kunstnerisk oplevelse rigere.

1. maj 2010 plakat til BUPL og LO-Kolding

Vi har tegnet og designet plakat til LO’s 1. maj arrangement i Kolding. Der foregår i Stejlbjerganlægget, hvor der vil være optræden af kendte kunstnere samt politiske og faglige tale.
Programomtale