onsdag den 23. september 2015

Kulturaften i Skanderborg - Galleribrems














Den 18. september var der Kulturaften i Skanderborg med 70 forskellig indslag fordelt rundt om i kommunen. Hos Galleribrems var det Glam og Grafik - Kunst, kaffe og koncert, og fra kl. 18 - 22 blev der afviklet et righoldigt program: 14 årige Johan optrådte med egne sange. Jesper Mührmann-Lund læste op af sine tankevækkende og underfundige ”Dit og dat- fantasier fra Duppidattistan”, hele aftenen var billedkunst af Lotte Overgaard og Verner Brems i dagligstuen, Niels Sonne-Andersen trakterede himmelsk kaffe, Josephine Genz sørgede for grillede Hotter med brød og bandet Golden Girls spillede 2 sæt unplugged koncert for et medrivende og oplagt publikum. Det var en dejlig aften - og vi gør det bare igen til næste år. Se flere fotos på dette facebook link


torsdag den 3. september 2015

Glam & grafik - kunst, kaffe og koncert

I forbindelse med Kulturaften i Skanderborg d. 18. september er der åbent hus og -himmel hos Galleribrems med bl.a. intimkoncert i haven og billedkunst i dagligstuen.
”Golden Girls” spiller musik inspireret af Marc Bolans. Koncerten begynder kl. 19.00 – og der ville blive to sæt á 30 minutter.* 
Lotte Overgaard Brems og Verner Brems udstiller nye værker - her er både budskab, morskab og sågar kunst man kan sidde på.
Ud over musik til ørerne, musikvideo release og kunst at fortabe sig i, er det muligt at forkæle smagsløgene med en kop friskbrygget kaffe fra en af verdens bedste microristerier ved Niels Sonne. 

Program:
kl. 18 Kunstudstillingen åbner med nye værker af Verner Brems og Lotte Overgaard. Det lokale kunstnerpar arbejder med design og billedkunst til hverdag.
kl. 18 - 22 Hele aftenen feinschmecker kaffe m.m ved kaffe brygmester Niels Sonne-Andersen
kl. 18.15 Jesper Mührmann-Lund læser op af sin ”Dit og dat- fantasier fra Duppidattistan"  
og igen kl. 20. Jesper har tidligere udgivet en populær Mandala malerbog illustreret med egne tegninger
kl. 19 - 19.30 Koncert 1. del  Golden Girls fortolker musik af Marc Bolan. Golden Girls består af 4 musikere, der alle har rødder i dansk rytmiske musik.
kl. 19.30 Release af musikvideo “Thunderwing”, den vil løbende blive vist i løbet af aftenen til gaden.
kl. 20.15 - 20.45 Koncert 2 del Golden Girls fortolker musik af Marc Bolan
kl. 22 Arrangementet slutter 
Alle er velkomne