Karl Marx’ gode ven Friedrich Engels skrev om ”Arbejdets rolle i abens forvandling til menneske”. Om menneskelignende aber med særlig høj udvikling, som begyndte en mere og mere oprejst gang. Dermed var det afgørende skridt i abens overgang til menneske gjort. Hånden blev fri og kunne nu klare nye og atter nye færdigheder, og denne erhvervede større smidighed nedarves og er øget fra slægt til slægt.
Arbejdet begyndte med fremstillingen af redskaber. De ældste redskaber var til jagt, fiskefangst og de første våben. Jagt og fiskefangst forudsætter imidlertid en overgang fra den blotte plantenæring til iblanding af kød, og her har vi atter et væsentligt skridt fremad i menneskets tilblivelse. Kødkosten førte til to nye fremskridt af afgørende betydning, nemlig brug af ild og tæmning af dyr.
Gennem samvirket af hånd, taleorganer og hjerne ikke kun hos hvert enkelt menneske, men i hele samfundet, blev menneskene sat i stand til at udføre mere og mere komplicerede arbejdsfunktioner.
På denne måde kan vi sige, at arbejdet har skabt mennesket.
Karl Marx sagde, at det arbejderen fremstiller bliver en fremmed genstand med magt over arbejderen. Arbejderen mister derved muligheden for at tilegne sig den ydre verden. Forholdet mennesker imellem bliver et økonomisk forhold, hvis værdi alene bestemmes af dets evne til at sikre reproduktionen. Kapitalismen fremmedgør mennesker, når de bliver en del af maskinerne.
Der i mod gør selve arbejdet dig til et menneske. For eksempel det at du erhverver dig et håndelag, gør dig til et specifikt menneske, en struktør, en murerarbejdsmand, en murer, en tømrer, en brolægger, en tagdækker osv. Der er således større muligheder for, at byggehåndværkeren mere bliver en del af arbejdet.
Kapitalismen generelt nedgør arbejdet, når arbejdet bliver lig med penge og profit.
Om automatiseringens farer, tænker jeg på denne lille vittighed. Direktøren for Ford viser fagforeningsmanden rundt på fabrikken og peger på alle robotterne og siger. ”Se her, de strejker aldrig, de forlanger ikke lønforhøjelse, de holder ikke pause, de forlanger ikke ferie, de skal ikke have robotungens første sygedag og de skal ikke have pension”.
”Nej det er rigtigt” siger fagforeningsmanden, ”men de kører altså heller ikke i Ford biler”.
Og jeg tænker på maskinstormerne, der lavede opstand mod indførelse af nye maskiner, hvilket de mente var årsagen til social nød og arbejdsløshed. De smadrede maskiner og protesterede. Bevægelsen tog navn efter en mytisk skikkelse, Ned Ludd. I årene 1811til 1812 kulminerede luddismen med omfattende ødelæggelser af fabrikker og maskiner. Men efter henrettelsen af 17 aktivister i 1813 svækkedes bevægelsen, og efter 1820 ophørte den. Maskinstormeri er forståeligt nok ikke et svar på automatiseringen.
Jeg tænker også på Charlie Chaplins film ”Moderne Tider”, hvor den lille mand ved industribåndet skal arbejde, men også mades af en smart maskine, så der også kan arbejdes i pausen. Her går det selvfølgelig helt galt. Maskinen hælder den varme suppe ned over den lille mand, og den roterende majs løber løbsk i overskægget, og lagkagen svuppes selvfølgelig ud over hele ansigtet. Chaplins film blev skabt i 1936.
Storm P. sagde ”Det er svært at spå, især om fremtiden”. Men alligevel er der mange bud på, hvordan det kommer til at gå med den øgede automatisering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Teknologisk Institut har prøvet. De er kommet med bud på det danske arbejdsmarkeds krav til faglige kvalifikationer i 2020. De mener, at vi vil have et overskud på 104.000 ufaglærte, men vi kommer til at mangle 30.000 faglærte.
I maj 2017 udsendte Innovationsfonden en pressemeddelelse. Det handlede om at konsulentvirksomheden McKinsey havde udarbejdet en rapport, der gennemanalyserede teknologiens mulige påvirkning af arbejdsmarkedet. En af konklusionerne fra rapporten var, at kendt teknologi er i stand til at erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer.
I den forbindelse udtalte LO forkvinde Lizette Risgaard:
”Udviklingen vil betyde, at arbejdsopgaver forandres og forsvinder, mens nye opstår. Det kræver rettidig omhu og handling, hvis ny teknologi ikke skal medføre et mere ulige og polariseret samfund. Udover et top-tunet uddannelsessystem, kræver det også et fintmasket sikkerhedsnet. Det er opløftende, at McKinsey konkluderer det samme i deres rapport. Det bør regeringen lytte til”, sluttede Lizette Risgaard.
På dette års Kommunal Økonomiske Forum, som blev afholdt i Ålborg i begyndelsen af januar, var der et indlæg fra bestyrelsesformanden for Carlsberg fonden - Flemming Besenbacher. Han talte om Danmark som en vindernation og dog. Han sagde, at vi er omstillingsparate, og at vi har et godt uddannelsessystem, men vi mister konkurrenceevne, og vi er derfor nødt til at styrke kvaliteten af vores uddannelser. Han nævnte, at 15 procent af alle 15-årige er uden funktionelle læsefærdigheder når de går ud af Folkeskolen og tallet er 38 procent for alle tosprogede. 5 procent er så dårligt funderede, at de ikke kan deltage i testen.
Det er vores kommende medlemmer, der snubler i starten. Kommunernes Landsforening er lige kommet med nøgletal for 2018. Min egen kommune Kalundborg ligger højt, hvad angår penge i kassen. Men når det kommer til Folkeskolen, som jo er vores fremtid, så ser det mindre lyst ud. Vi ligger allersidst med højeste andel af elever, der ikke har fået mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 25 procent af eleverne i Kalundborg kommune har ikke opnået mindst karakteren 2 i dansk og matematik i skoleåret 2016/2017. På landsplan har 71 kommuner over 10 procent elever, der ikke har opnået mindst karakteren 2 i dansk og matematik i skoleåret 2016/2017. Disse elever kan derved ikke starte på en erhvervsuddannelse. Dette på grund af karakterkrav som den socialdemokratiske regering indførte. For disse unge burde der være en eksamen i hændernes færdigheder. Hændernes færdigheder er noget, der desværre værdsættes alt for lidt i vort ellers konkurrenceprægede samfund.
Kommer man så ind på en erhvervsskole, kan næste flaskehals melde sig i form af en manglende praktikplads. Ca. 11.000 unge mangler en praktikplads.
Disse ikke så bogligt unge snubler derfor allerede inden, de skal ud på arbejdsmarkedet. Samfundet gør således disse unge fortræd ved ikke at sikre dem det grundlag, der skal til, for at de kan klare sig i fremtiden. Disse unge kan ikke blive byggehåndværkere, og dette i en tid hvor erhvervslivet råber højt om faglært arbejdskraft.
Den 4. november 2015 udtalte centrum - venstre tænketanken Cevea, at et godt stykke over 800.000 stillinger er i høj risiko for automatisering. Det svarer til ca. en tredjedel af alle job. Værst ser det ud, hvis man er ansat indenfor kontor og kundeservice. Her er der hele 92 procent sandsynlighed for automatisering af jobbet. Modsat er risikoen lavest, hvis man arbejder indenfor ledelse eller arbejde der forudsætter viden på højeste niveau. Arbejder man i et fag hvor socialt samspil og menneskelig omsorg er vigtig, er risikoen for automatisering også lille.
66 procent af håndværkspræget arbejde er i fare for at blive automatiseret ifølge Cevea. Slutteligt viste analysen, at de lavtlønnede jobs er dem, der har den største sandsynlighed for at blive automatiseret. Blandt de ti mest udsatte job som bliver ramt af automatiseringen, er der ingen byggearbejdere, så indtil videre kan vi sove roligt, eller kan vi?
Arbejdet har skabt mennesket, og mennesket har skabt velfærden gennem solidaritet, som er forudsætningen for, at mennesket forsat kan udvikle sig gennem arbejde.
Uddannelse, opkvalificering og kompetenceløft er svaret på automatiseringens hurtige udvikling.
Normalt giver mere automatisering og teknologi mere arbejde, men måske ikke denne gang og sandsynligvis ikke, hvis vi ikke uddanner os. Hvis ikke vi holder fast i arbejdets betydning også med hjælp fra maskinerne, men totalt overdrager arbejdet til maskinerne, så sygner vi hen som mennesker og mister menneskelig kvalitet.
Overby skrev det så smukt i 1871 i sangen
”Snart dages det brødre det lysner i øst”:
”Det knager i samfundets fuger og bånd, lad falde, hvad ikke kan stå! Men ræk mig, o broder, din barkede hånd, før i løgn og i sult vi forgå, en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til arbejdet, liv eller død!”
Niels Erik Danielsen
 |
Niels Erik Danielsen har siden 2014 været kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune, hvor han er medlem af i Teknik- og Miljøudvalget. Arbbejder til daglig ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus som konsulent for Region: Sjælland og Lolland Falster. Han har tidligere udgivet ”Stressede digte”.
|
