mandag den 27. september 2010

Nyt i oktober - skolernes kunstforening, hjemmeside og notits

Skolernes Kunstforening i Århus
starter nu deres vandrerudstilling på sine 18 medlemskoler rundt omkring i Århus. Verner Brems deltager med 7 værker, hvoraf det ene allerede blev solgt på åbningsdagen. Vandrerudstillingen varer helt til foråret. Britta Thorlann, der sidder i bestyrelsen i Skolernes Kunstforening og formands kandidat til generalforsamlingen 26. oktober siger:"Vi synes, det er væsentligt, at eleverne ikke kun oplever fortidens kunst, men også får indtryk af den nutidige, forholder sig til den og oplever, hvad den koster". Medlemskolerne er forpligter sig til at købe for mindst 5000 kroner om året. 16 billedkunstnere deltager i år. Se omtale af åbningen i Århus Stiftidende…














Nynhjemmeside
  - Og så har Verner netop designet sin nye hjemmeside - og er selv godt tilfreds med den. Den er endnu mere simpel (enkel) i forhold til den gamle, som man stadig kan gå på opdagelse i, under et særligt link Artikel i billedkunstmenuen.


Notits Der var en notits i Midtjyllandsavis om vores bidrag til kunstdagen på Siimtoften i Ry i august. Vi blev særlig fremhævet ved siden af Ry kunstforening.
Michael Buhl, har på sin blog www.kunstNar.dk, et indslag om Verners science fiction Rip Off malerier fra 1995.
Lotte Overgaard afholder 2 kurser i kreativt layout på Jyllandsposten i løbet af oktober.
- Og så indbragte vores 3 dekorerede stole 2.600 kr. til hospitalsklovnene i Kolding, det var dejligt!

torsdag den 2. september 2010

Fra Skive til Flensborg

Kunstudstilling på Skive Seminarium
-17. august til 5. september 2010. 28 kunstnere udstiller for Skolekunstforeningen Midt-Vest. Skolekunst har til formål at arbejde for kunstorientering i skoler og øge interessen og fornemmelsen for vor tids kunst. Skolekunst har 74 medlemsskoler og undervisningsinstitutioner i regionen. Den enkelte skole får i løbet skoleåret 6 cirkulerende udstillinger. Et bredt udvalg af årets nye billeder kan ses i aulaen på Skive Seminarium 17. aug. til 5. sep. Adgang for alle i seminariets åbningstid fra kl. 7.00 – 19.00 eller efter aftale på 97523184. Lotte og Verner Brems deltager med ca. 10 værker. Udstillingen vil snart kunn ses på www.skolekunst.dk's hjemmeside


Fra 1. september - 3. oktober 2010 udstiller Aktivitetshuset i Flensborg værker af Verner Brems. Malerierne har handling, bevægelse og kroppens sprog fra tegneseriens og reklamens verden - en stil der minder om gamle romantiske film og nostalgi. Ofte i et tvistet drama med skønne kvinder og barske mænd til tonerne fra orkestergraven. Udstillingen indeholder 12 værker. Alle med tilknytning til det danske mindretal eller anden forbindelse til dansk sprog og kultur kan bruge Aktivitetshuset. Nørregade 49, 24939 Flensborg, tlf. 0461 150 140, fax 0461 150 14 20, akti@sdu.de Kontortid Mandag - torsdag kl. 10-16, Fredag kl. 10-14