søndag den 6. januar 2013

Undervisning og kurser i foråret - og sommeren 2013

Nu er datoer på plads for undervisning i foråret og sommer. Adresserne linker til de steder i Århus, Kolding, Flensborg og højskole, hvor Verner Brems underviser. 

21. januar - 18. marts Akrylmaleri. 8 mandags aftener i Århus kl. 18.30 - 21.15. Info og tilmelding hos Kunst & Design

23. januar - 20. marts Grafik workshop. 8 onsdag eftermiddage i Århus kl. 15 - 17.45 . Info og tilmelding hos Kunst & Design

23. - 24. februar i Flensborg kl. 9 - 15.30 begge dage. Ekspressiv portrætmaleri for alle. Info og tilmelding Aktivitetshuset i Flensborg

2. - 3. marts i Kolding kl. 9 - 15.25 begge dage. Ekspressiv portrætmaleri trin 1. Info og tilmelding hos FOF Kolding

9. - 10. marts i Århus kl. 9 - 15.25 begge dage. Ekspressiv portrætmaleri trin 1 i Århus. Info og tilmelding hos Kunst & Design

23. - 24. marts i Århus kl. 9 - 15.25 begge dage. Ekspressiv portrætmaleri trin 2 i Århus. Info og tilmelding hos Kunst & Design

13. - 14. april i Flensborg kl. 9 - 15.30 begge dage. Eksperimenterende maleri. Info og tilmelding Aktivitetshuset i Flensborg

27. - 28. april Grafik Workshop i Kolding kl. 9 - 15.25 begge dage. Grafik med plantryk, dybtryk og blandform. Info og tilmelding hos FOF Kolding

4. - 5. maj i Århus kl. 9 - 15.25 begge dage. Abstraktioner. En weekend med både fordybelse og fart på penslen.Info og tilmelding hos Kunst & Design

8. maj, 15. maj, 22. maj & 29. maj kl. 16.00 - 18.45. 4 onsdage eftermiddage i Kolding. FORTÆLLENDE OG POETISK MALERI Info og tilmelding hos FOF Kolding

11. - 12. maj i Kolding kl. 9 - 15.25 begge dage. Ekspressiv portrætmaleri trin 2. Info og tilmelding hos FOF Kolding

"Maleri i haven" Geografisk have i Kolding 10 onsdage i juni, august og september fra kl. 13-15, med start d. 5. juni og sidste gang d. 11. september.
5. juni, 12. juni, 19. juni og 26. juni fra kl. 13-15
7. august, 14. august, 21. august og 28. august
fra kl. 13-15  
4. september og 11. september fra kl. 13-15

3. juni - 7. juni Sommerskole i maleri på Multihuset Brostræde. Hver dag fra kl. 9-14.30. Kurset er en workshop, hvor underviser og billedkunstner Verner Brems vil undervise/ guide dig gennem akrylmaleriets mange kroge og vise veje til det abstrakte maleri og blandform i maleriet. Info og tilmelding hos FOF Kolding

28. juli - 3. august Sommerskole i maleri på Vrå Højskole. Hvor der også er lejlighed til at arbejde med ekspressiv portræt maleri i løbet af kurset, og udtrykke drama og stemninger via maleriet. Hver dag slutter med gennemgang af kursisternes malerier. Info og tilmelding hos Vrå Højskole






torsdag den 3. januar 2013

Farveglad og humoristisk kunst hos Nørhald kunstforening i januar

Relieffer af Verner Brems udskæres og monteres som "puslespil"
Fernisering lørdag d. 5. januar 2013 kl. 14 - 16 med musik og forfriskning. Alle er velkommen. 
Udstillingen kan ses alle hverdage kl. 14 - 17. og slutter 31. januar.
Verner Brems og Lotte O. Brems 
malerier, relieffer, unikabøger og grafik.
Formand, for Nørhald Kunstforening, Jane Brix skrev:
"Til årets første udstilling hos Nørhald Kunstforening præsenterer vi kunstnerparret Verner Brems og Lotte Overgaard Brems. Udstillingen rummer både malerier, grafik, relieffer og bøger. De to kunstnere vil være tilstede og  har lovet at fortælle om deres billedunivers. De har arbejdet sammen i mange år, og supplerer hinanden så fint, at man ind imellem er i tvivl om, hvem af dem, der har lavet billedet. Og det er der også god grund til, for af og til bruger de af hinandens skitser eller supplerer hinanden på anden måde. F.eks. ved at sætte blandform ind i billedet. I efteråret malede kunstnerparret et stort fællesbillede over temaet “Global fællespisning”, en nutidig fortolkning og parafrase af “Den sidste nadver” til Stilling Kirke ved Skanderborg. Motivet var “spicet” op med forskellige nationaliteter/typer og madvarer fra hele verden, en global sanselighed, bragt op til vor tid.
Lotte kalder sine dejlige varme malerier for LOTTELINE – kunst for voksne og barnlige sjæle. Blandet med en stram grafisk indgang til maleriet er billederne både impulsive, sjove og lidt vilde. De er tydeligt inspireret af børns intuitive billedunivers med en sprudlende uspoleret fantasi. Man bliver glad af at kigge på dem. Hun har desuden fremstillet en serie unika ”bøger” til udstillingen.
Lotte Overgaard Brems arbejder til daglig som grafisk designer og nyhedsgrafiker på Morgenavisen Jyllands - Posten, og har gennem sit arbejde modtaget priser for sit avisdesign ved SNDS Society of News Design Scandinavia.
I Verners billeder er der handling og bevægelse med tydelig inspiration fra popkunsten og reklamens verden. Her er der kvinder og mænd, der vækker minder om gamle nostalgiske film kombineret med humor.  Verner Brems har stået for maleri workshop ’Det royale Strøg’ (dronningens 40 års jubilæum) på Kunstmuseet Trapholt 2012, og i 2011 var han blandt 10 billedkunstnere i Danmark, der stod for projekt ’Se mig!’ udstillet på Kunstmuseum Aros i samarbejde med Børnehjælpsdagen.
Han har bl.a. designet en lang række plakater i forbindelse med spændende kunst- og kulturbegivenheder landet over, medlem af Billedkunstnernes forbund og debuterede på ”Forårsudstillingen på Charlottenborg” allerede i 1988.
Både Lotte og Verner Brems er helt deres egen. De kan begge lide at lege, og der er ingen selvhøjtidelige miner i deres farveglade, humoristiske kunst."
Randers Amts avis skrev d. 14.12.12 om udstillingen…



fredag den 21. december 2012

Jul det er cool - nu med vinger


Illustrationen til Elsebeth Egholms novelle "Mandelgaven" kan ses her. Lotte Overgaard illustrerede novelle "Mandelgaven" af Elsebeth Egholm til JyllandsPosten julen 2011.
Elsebeth Egholm er en af Danmarks mest læste krimi forfattere.

En engel blev det til i anledning af fotoudstilling BEAT mm - i Den Gamle By i Århus. BEAT mm er en en udstilling med fotografier af rock- og popikoner som bl.a. Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, The Who, Sex Pistols, Queen og Abba foruden danske Gasolin, Savage Rose, Walkers, C.V. Jørgensen og mange flere. Fotografierne er taget af den internationalt anerkendte danske fotograf Jørgen Angel. Han blev så glad for Verners engel, at han satte den på omtalen af udstillingen på facebook, hvor kommentarer kan læses.
Motivet blev herefter straks optaget på www.angelespionage.org, der er en samling af engle billeder fra forskellige kulturer omfattende malerier, fotos, tegninger, skulpturer, sangtekster og digte. Relieffet af Verner fik så at sige "vinger" og fløj rundt omkring på nettet. 



tirsdag den 11. december 2012

Hvilken illustration blev brugt?

Her er en anderledes gætteleg i julens tegn. Lotte Overgaard illustrerede novelle "Mandelgaven" af Elsebeth Egholm til JyllandsPosten julen 2011. Novellen kan hentes fra http://jyllands-posten.dk/kultur/artic
le2269517.ece
(nederst i artiklen).
Spørgsmålet lyder: Hvilken éen af 10 illustrationer blev brugt i avisen?  Skriv et bud eller svar på https://www.facebook.com/media/set/?set=a.470857522966313.127062.258972820821452&type=3 Vinderen får en julegave. :)
Elsebeth Egholm er en af Danmarks mest læste krimi forfattere.


tirsdag den 20. november 2012

Juleudstilling og fernisering


Så er det nu på lørdag d. 24. november kl. 14 - 17, at årets store julekunstbrag indvies hos Marginal Reklamebureau, Strandgade 27, 7100 Vejle. Ferniseringen finder sted lørdag den 24. november kl. 14 -17 hos Marginal i Strandgade 27 i Vejle. Konceptet er det samme som tidligere: Ualmindelig god kunst af anerkendte kunstnere til julegave-venlige priser. 20 kunstnere udstiller tegninger, grafik, collager, malerier, akvarel, keramik, kunstbøger og små bronzeskulpturer. Der er flere end 150 kunstværker at vælge imellem, og priserne varierer fra kr. 50,- til max kr. 2012, -. Kunstnerne er: Alexei Svetlov, Annette Hornskov Mørk, Birgitte Poulsen,  Flemming Jarle, Karen T, Kåre Deichmann, Lene Noer, Lisbeth Ellinor, Ljudmila Vodopic, Lotte Overgaard Brems, Marianne Grimstrup, Mariya Delcheva, Michael Bredtved, Mogens Leander, Ole Aakjær, Per Just, Pia Brix-Thomsen, Søren Bjælde, Toril Bue og Verner Brems.

Kunst og julebag
Ud over kunst i verdensklasse bydes der på iskold hvidvin og julebag. Alle er velkomne, entré, forplejning er gratis og hvem ved, - måske er det her hos Marginal, du finder den skæve julegave, du har ledt efter overalt…
Købte kunstværker kan hjemtages med det samme. Udstillingen er december ud. 


Til juleudstillingen hos Marginal udstiller Lotte Overgaard Brems en serie over temaet blade fra en bog, her "Dunhammer", og Verner Brems deltager med en serie relieffer, her "Hønemor".


tirsdag den 9. oktober 2012

Fyraften og små hjul


Fyraften og fritid

Kulturhistorisk Museum i Randes åbner spændende særudstilling "Fyraften - om fritiden efter fyraften" lørdag 13. okt kl. 11.
Her kan man få et indblik i historien om fritiden, og hvordan fritiden har påvirket vores liv. Der kan gås på opdagelse i det væld af fritidsbeskæftigelser, som randrusianerne har brugt deres fritid til – fra biografture og søndagsudflugter til motionsløb og charterferie.
Grafiske markesføring er designet af galleribrems og udover plakat, er det: indbydelser, forhalsbanner, busstreamer og annonce.


Små hjul

Vi var også på besøg hos Kulturhistorisk Museum i Grenå medio september 2012 - og må sande, at vi er de små hjul. Men som en klog fætter en gang skulle have sagt: hvis du kikser i detaljen - så misser du helheden, så kig godt efter den dekorative baggrund på reolerne - de er designet af galleribrems.

x

onsdag den 26. september 2012

Spor kunsten til Skanderborg


SPOR KUNSTEN i Østjylland kommer nu også til Skanderborg. Det bliver weekenden 6. og 7. oktober begge dage kl. 11-17. Billedkunstner Verner Brems slår dørene op til sit atelier og showroom, hvor han vil fortælle- og vise frem af sin kunst. 
I løbet af weekenden vil Verner demonstrere klassisk grafisk tryk med collografi teknik i sit værksted (Der vil være "tryk på"!), og Lotte Overgaard Brems, der til daglig arbejder med avisproduktion og grafisk design, udstiller, ved samme lejlighed, sin billedkunst .
Kunstnerparret inviterer alle interesserede til uformel besøg i Eskebæk 10, Skanderborg - og byder gerne på en kop kaffe og grøn the.
SPOR KUNSTEN – tæller 69 professionelle østjyske kunstnere, som igen slår dørene op for publikum:lørdag og søndag 6. og 7. oktober kl. 11-17.

Om SPOR KUNSTEN er et arrangement, hvor man på besøgsdagene kan købe kunst; og lave aftaler om prøveophængning i sit hjem med henblik på erhvervelse af kunst. Det er også en fantastisk mulighed for at kan komme i kontakt med professionelle kunstnere, som er censurerede til deltagelsen, og har en lang anciennitet; altså en chance for at møde god kunst!
Åbning af præsentation på Århus Kunstbygning
Fredag 5. oktober, som en helt særlig gestus, inviteres publikum til åbning af hele arrangementet ved festlig ceremoni på Århus Kunstbygning, J. M. Mørks Gade 13, DK – 8000 Århus C. 
Der er pressemøde kl. 15-16, og den officielle åbning sker kl. 16-18, hvor Kunstmuseumsdirektør Iben From, Silkeborg Bad vil holder åbningstale.
På Århus Kunstbygning kan man både møde kunstnere og se præsentation af, hvad man kan forvente sig på deres atelier. Århus Kunstbygning viser Præsentation d. 5., 6. og 7. oktober.