onsdag den 26. september 2012

Spor kunsten til Skanderborg


SPOR KUNSTEN i Østjylland kommer nu også til Skanderborg. Det bliver weekenden 6. og 7. oktober begge dage kl. 11-17. Billedkunstner Verner Brems slår dørene op til sit atelier og showroom, hvor han vil fortælle- og vise frem af sin kunst. 
I løbet af weekenden vil Verner demonstrere klassisk grafisk tryk med collografi teknik i sit værksted (Der vil være "tryk på"!), og Lotte Overgaard Brems, der til daglig arbejder med avisproduktion og grafisk design, udstiller, ved samme lejlighed, sin billedkunst .
Kunstnerparret inviterer alle interesserede til uformel besøg i Eskebæk 10, Skanderborg - og byder gerne på en kop kaffe og grøn the.
SPOR KUNSTEN – tæller 69 professionelle østjyske kunstnere, som igen slår dørene op for publikum:lørdag og søndag 6. og 7. oktober kl. 11-17.

Om SPOR KUNSTEN er et arrangement, hvor man på besøgsdagene kan købe kunst; og lave aftaler om prøveophængning i sit hjem med henblik på erhvervelse af kunst. Det er også en fantastisk mulighed for at kan komme i kontakt med professionelle kunstnere, som er censurerede til deltagelsen, og har en lang anciennitet; altså en chance for at møde god kunst!
Åbning af præsentation på Århus Kunstbygning
Fredag 5. oktober, som en helt særlig gestus, inviteres publikum til åbning af hele arrangementet ved festlig ceremoni på Århus Kunstbygning, J. M. Mørks Gade 13, DK – 8000 Århus C. 
Der er pressemøde kl. 15-16, og den officielle åbning sker kl. 16-18, hvor Kunstmuseumsdirektør Iben From, Silkeborg Bad vil holder åbningstale.
På Århus Kunstbygning kan man både møde kunstnere og se præsentation af, hvad man kan forvente sig på deres atelier. Århus Kunstbygning viser Præsentation d. 5., 6. og 7. oktober.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar