fredag den 4. maj 2012

Havearbejde og auditiv iscenesættelse


Maleri i haven
Ny sæson af "Maleri i haven" (mal dig glad), Geografisk have Kolding, begynder onsdag d. 9. maj. Verner Brems vil i løbet af 8 onsdage eftermiddage i maj og juni, demonstrere teknikker til både naturalistiske og fabulerende fortolkninger af flora og fauna i Geografisk Have, og hvergang komme med nyt oplæg hertil. Kursusforløbet henvender sig bredt til såvel nybegyndere, let øvede og erfarne deltagere, der alle har fri adgang. Hver onsdag i maj og juni kl. 13 – 15, og med udstilling fra 8. august til 5. september

Auditiv iscenesættelse
Der en rød tråd i de to plakater fra galleribrems for maj måned. Det er grafisk formsprog af den auditive iscenesættelse. Fra den megafonråbende "dame", der annoncerer LOs 1.maj i Kolding til filtkølle og gong, der visualiserer ny lydoplevelse i Ebeltoft.
1. maj plakaten blev brugt sammen med en dagens program plakat (som vi osse stod for), og er nu blevet en integreret del af facebook.com/arbejdermuseet.dk i skarp konkurrence om årets bedste 1. maj plakat. Den 8. maj vil det blive afsløret. Altsammen i forbindelse med "Et råb fra muren – 100 års politiske plakater",  udstilling der løber på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv frem til d. 28. maj.

”Samplet Samling” er en ny og helt særlig sanseoplevelse i Siamesisk Samling i Ebeltoft, som åbnede torsdag den 3. maj 2012 kl. 16. Museum Østjylland har sat lyd på samlingen gennem lydkompositioner, skabt af museets huskomponist Søren Bendixen, og lydene forstærker oplevelsen i det lille kunstkammer på rejsen gennem det gamle Thailand.
”Samplet Samling” åbner op for nye oplevelsesmuligheder i Siamesisk Samling, der er en tidslomme, som har stået uberørt siden Rasmus Havmøller satte den op på Ebeltoft Museum for 71 år siden.
Siamesisk Samling er skabt af Rasmus Havmøller og hans siamesiske hustru, Nang Boon Sri, under hans ophold i Siam fra 1914 til 1933. Samlingen kom til Ebeltoft Museum i 1940, og derfor et kunstkammer, fyldt med eksotiske dyr og etnografiske genstande fra det gamle Thailand.
Galleribrems har lavet plancher til udstilling, og forneden interface til trykfølsom skærm, hvor man kan trykke og høre en dramatiseret dagbogsfortælling. Der er gratis adgang til ”Samplet Samling”.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar