fredag den 27. april 2012

Fra Kongernes Jelling til Trapholts dronning

Kaffe og kage hos Kongen
Titlen på udstillingen i Kongernes Jelling "Til kaffe og kage hos Kongen" er inspireret af egne malerier og relieffer, og hver især holdt vi et lille oplæg om tilgange og overvejelser til motiver. Verner forklarede bla. om relieffernes fysiske dimension i forhold til det "flade" maleri. Som det kan ses, var der "højt til loftet" på museet. Udstillingens 64 værker er ophængt på 1. sal og i stueniveau, og kan ses frem til d. 6. maj i museets åbningstid.  Jelling Kunstforening står som arrangør.

Trapholts dronning
Måneden har i det hele taget stået i det "royale tegn". På kunstmuseet Trapholt i Kolding har det første malerihold kickstartet "Det royale strøg". Det er et projekt, der skal danne optakt til det royale jubilæumsår og Koldings Kulturnat 2012. Efter oplæg og instruktion - med forskellige teknikker og tilgange tager Verner Brems deltagerne med på en "tour" i  "enface", exteriør, rober og gemal. Det bliver dronninge portrætter med et expressivt tvist og parafrase. Jette Lyhne, Sonja Frederiksen og Kirsten Ellerkamp har, i samarbejde med Museet på Trapholt og kulturudvalget for Kolding Kommune, stået for planlæggelse af "Det Royale strøg".
De 6 timers lange sessions foregår over 6 lørdage i april, maj og juni på museet, og første gang blev d. 21. april. De 6 hold er fuld besat, men man kan komme forbi og kigge med over skuldrene hos de engagerede deltagere. Altsammen foregår i Richard Mortensen salen fra kl. 10 - 16 næste datoer: 28. april, 12. maj, 2. juni, 9. juni og 16. juni.
Kejserens flag i Randers
Udstillingen "Åbning mod øst" blev indviet med 500 deltagere lørdag den 31. marts 2012 på Museum Østjylland i Randers. Udstillingen indeholder osse et "royalt element" - kejseren af Kinas flag, der nu befinder sig i montre på museet. Verner Brems har stået for den grafiske tilrettelæggelse af udstillings plancher, busreklame, plakat og et 2 x 19 meter stort gardin, det kan anes i udsnit på nr. 2 foto fra højre. Hofmarskal, kammerherre Søren Haslund-Christensen, åbnede udstillingen, og Den Kinesiske Venskabsforening i Aarhus optrådte med farverig løvedans. Udstillingen er blevet til med økonomisk støtte fra: ØK, Lemvigh-Müller og forårsrullerne, der blev spist til indvielsen, var sponseret af - Daloon.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar