mandag den 3. januar 2011

2011

Vor blanding af design og billedkunst udvikler nye projekter og udstillinger for 2011.
Internationale network kontakt er blevet knyttet via Illustrationmundo og Hireanillustrator.com, hvorfra vi har fået henvendelser fra personer i Cardiff, Singapore og New York. Det lyder alt sammen meget spændende, og vi følger op på det, og ser hvad der sker.

Undervisningstilbud
På kursus virksomheden har Verner begyndt samarbejde med University College Lillebælt. De udbyder kurser til undervisere, og det bliver i løbet af efteråret, at Verners kursus i ekspressivt maleri bliver tilbudt i Odense og Vejle. I Flensborg kommer en grafisk workshop til sommer, og der er således mulighed for at komme på kursus både i grafik og maleri hos Verner både i Kolding, ÅrhusFlensborg, Vejle og Odense (nærmere detaljer vil følge).
Der er også lavet en aftale med Den Geografiske have i Kolding, hvor Verner i løbet af maj og juni vil arbejde som instruktør i maleri. Det bliver hver onsdage eftermiddage i haven. Alle kan være med, og man skal blot medbringe malergrej så er der gratis entré til haven.

Udstillinger 2011
Her er datoer for foreløbige udstillinger 2011
Den  16. februar: Nystartet kunstforening hos SKAT i Haderslev lægger ud med udstilling med Verners malerier og relieffer.
Den 4. marts- 12. april: Lotte udstiller hos Galleri Marta i Frederikshavn med BilledBooks og spritnye værker.
Den 29. oktober - 6. november: Albertslund Kunstforening arrangerer udstilling med vores fælles billedkunst i de flotte lokaler på Birkelundgård.
Godt Nytår!





onsdag den 1. december 2010

Ualmindelig god kunst af anerkendte kunstnere til hyper julegave-venlige priser

19 kunstnere udstiller tegninger, grafik, collager, malerier, juleplatter og små skulpturer frem til engang i januar. Man kan sagtens få sit eventuelle købte kunstværk med hjem før udstillingsperioden er slut. Der er flere end 150 kunstværker at vælge imellem, og priserne varierer fra kr. 500,- til max kr. 2010,-Ferniseringen fandt sted lørdag den 20. november kl. 14 -18 hos Marginal i Strandgade 27 i Vejle og bla. "Mit navn er Keith" stod for underholdningen…Meget hyggeligt!
De 19 kunstnere er:
Lotte Overgaard Brems, Ole Aakjær, Alexei Svetlov, Michael Bredtved, Birgitte Poulsen, Pia Brix-Thomsen, Per Just, Flemming Jarle, Søren Bjælde, Annette Hornskov,  Jane Bjørneboe, Lene Juhler, Birgitte Kongegaard, Toril Bue, Marianne Grimstrup, Glenn Moust, Nancy Bech, Mogens Leander og Verner Brems
Lotte udstillede malerier og tegninger i dekorerede "gamle-bedstemor" rammer, og Verner udstillede en stribe relieffer med "putte-noget-i-munden" som tema.
 


tirsdag den 9. november 2010

Juleudstilling hos Marginal Reklamebureau, Vejle


Fernisering: lørdag d. 20. november 2010 kl. 14
På juleudstillingen er der typisk tale om mindre værker, tegninger, grafik eller små malerier.
Fællesnævneren er, at værket max. må koste kr. 2.010,-. 
Forplejning og underholdning er endnu ikke fastlagt, men det plejer at være festligt
Udstillingen varer fra lørdag d. 20. november 2010 – 31. januar 2011.
Marginal Reklamebureau a/s, Strandgade 27, 7100 Vejle

torsdag den 14. oktober 2010

 
Et par af Lottes "books" er blevet optaget på Østhimmerland's censurerede udstilling. 
Fernisering er lørdag d. 16. oktober og selv kigger vi forbi hen på eftermiddagen på sidste-dagen søndag den. 24. - måske ses vi på Kulturstationen i Skørping. Det kunne være fjong. 
Østhimmerlands Kunstforening Kilden indbyder til fernisering d. 16. oktober kl. 14.00 på "KULTURSTATIONEN" Sverriggaardsvej 4, 9520  Skørping. Åbent alle dage kl. 14.00 - 17.00 
Entré kr. 25,-. Tilmeldte, medlemmer og børn gratis.
Censorere til Nordjyllands 3. censurerede kunstudstilling er: Jens Galschiøt, skulptør og happeningmager, Marit Bente Nordheim, konceptkunstner, maler og skulptør, Lise Jeppesen, museumsinspektør på Randers Kunstmuseum.

Efterårssæson for undervisning er startet og Verner Brems underviser i Ekspressivt portrætmaleri trin 1 & 2, datoer og byer:
2. - 3. oktober i Flensborg, Aktivitetshuset, Nørregade 49
9. - 10. oktober Kolding, Kunstskolen FOF, Brostræde 3
30. - 31. oktober Kolding, Kunstskolen FOF, Brostræde 3
13. - 14. november Flensborg, Aktivitetshuset, Nørregade 49
Alt sammen weekendkurser fra kl. 9 - 15.30 lørdag og søndage. Kurserne er meget effektive og kursisterne får et stort udbytte af undervisningen. Desuden undervises fast hver mandag aften frem til d. 6.12 på Skolen for Kunst & Design

mandag den 27. september 2010

Nyt i oktober - skolernes kunstforening, hjemmeside og notits

Skolernes Kunstforening i Århus
starter nu deres vandrerudstilling på sine 18 medlemskoler rundt omkring i Århus. Verner Brems deltager med 7 værker, hvoraf det ene allerede blev solgt på åbningsdagen. Vandrerudstillingen varer helt til foråret. Britta Thorlann, der sidder i bestyrelsen i Skolernes Kunstforening og formands kandidat til generalforsamlingen 26. oktober siger:"Vi synes, det er væsentligt, at eleverne ikke kun oplever fortidens kunst, men også får indtryk af den nutidige, forholder sig til den og oplever, hvad den koster". Medlemskolerne er forpligter sig til at købe for mindst 5000 kroner om året. 16 billedkunstnere deltager i år. Se omtale af åbningen i Århus Stiftidende…














Nynhjemmeside
  - Og så har Verner netop designet sin nye hjemmeside - og er selv godt tilfreds med den. Den er endnu mere simpel (enkel) i forhold til den gamle, som man stadig kan gå på opdagelse i, under et særligt link Artikel i billedkunstmenuen.


Notits Der var en notits i Midtjyllandsavis om vores bidrag til kunstdagen på Siimtoften i Ry i august. Vi blev særlig fremhævet ved siden af Ry kunstforening.
Michael Buhl, har på sin blog www.kunstNar.dk, et indslag om Verners science fiction Rip Off malerier fra 1995.
Lotte Overgaard afholder 2 kurser i kreativt layout på Jyllandsposten i løbet af oktober.
- Og så indbragte vores 3 dekorerede stole 2.600 kr. til hospitalsklovnene i Kolding, det var dejligt!

torsdag den 2. september 2010

Fra Skive til Flensborg

Kunstudstilling på Skive Seminarium
-17. august til 5. september 2010. 28 kunstnere udstiller for Skolekunstforeningen Midt-Vest. Skolekunst har til formål at arbejde for kunstorientering i skoler og øge interessen og fornemmelsen for vor tids kunst. Skolekunst har 74 medlemsskoler og undervisningsinstitutioner i regionen. Den enkelte skole får i løbet skoleåret 6 cirkulerende udstillinger. Et bredt udvalg af årets nye billeder kan ses i aulaen på Skive Seminarium 17. aug. til 5. sep. Adgang for alle i seminariets åbningstid fra kl. 7.00 – 19.00 eller efter aftale på 97523184. Lotte og Verner Brems deltager med ca. 10 værker. Udstillingen vil snart kunn ses på www.skolekunst.dk's hjemmeside


Fra 1. september - 3. oktober 2010 udstiller Aktivitetshuset i Flensborg værker af Verner Brems. Malerierne har handling, bevægelse og kroppens sprog fra tegneseriens og reklamens verden - en stil der minder om gamle romantiske film og nostalgi. Ofte i et tvistet drama med skønne kvinder og barske mænd til tonerne fra orkestergraven. Udstillingen indeholder 12 værker. Alle med tilknytning til det danske mindretal eller anden forbindelse til dansk sprog og kultur kan bruge Aktivitetshuset. Nørregade 49, 24939 Flensborg, tlf. 0461 150 140, fax 0461 150 14 20, akti@sdu.de Kontortid Mandag - torsdag kl. 10-16, Fredag kl. 10-14

mandag den 16. august 2010

August har budt og byder på flere aktiviteter


På lørdag d. 21. august er der så auktion på de dekorerede SKAL stole - til fordel for hospitalsklovnene. Der er kommet rigtig mange gode og flotte bidrag til, siden arrangementet sidst blev omtalt her på bloggen. Det kunstneriske niveau har virkelig fået et løft. Stolene er udstillet på Biblioteket i Kolding, frem til d. 21. august, hvor også auktionen starter.

115 lokale kunstnere udstiller til kulturnatten
Ved dette års Kulturnat i Kolding kan man opleve en anderledes udstilling i Nicolai, når 115 lokale kunstnere deltager i udstillingen ”100 Glimt”. Udstillingen åbner med en fernisering i Nicolai Scene fredag den 20. august kl. 15.30, og er åben lørdag og søndag fra kl. 10-16, hvorefter den tages ned igen. Man har altså kun tre dage til at se de mange kunstværker. Verner vil være til stede ved ferniseringen.

Lørdag d. 14. august fra kl. 10‐16 deltog vi i Kunstnerdagen på Siimtoften/Montmartre i Ry – under RYST sejlene. Det regnede men humøret var i OK, og arrangørerne havde sørget for levende irsk folkemusik, samt klovnerier for børn og andre barnlige sjæle.