fredag den 23. august 2013

Plakater for Kulturnat i Kolding [retrospektiv]

I dag d. 23. august er det Kulturnat i Kolding. Lotte Overgaard og Verner Brems designede det første logo for begivenheden, de første kulturnat plakater samt programmer for perioden 1996 - 2001. Hvert år har Kulturnatten haft et tema, i 1996 var det "Lys over Kolding", med bla. et spektakulært lysshow, der kunne ses 15 km væk. I 1997 kom logo- og plakatmotiv osse som vinflaskeettikette og på t-shirts i 1998. Konceptet har været at udtrykke den begejstring og mangfoldighed som har kendetegnet byens fest. Selv har  Lotte Overgaard og Verner Brems bidraget til Kulturnatten i Kolding med forskellige events og udstillinger. I 2009 med "billedkunst med erotisk glimt i øjet" til udstillingen Kusiner & cocktails, og 2010 blev det med bidrag til projekt "Stol på" - dekorerede skalstole solgt til fordel for hospitalsklovnene. Det er blevet ialt til 6 plakater for "Kulturnat i Kolding", og de indgår idag i samlingen af danske plakater på DANSK PLAKATMUSEUM i Aarhus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar