onsdag den 26. september 2012

Spor kunsten til Skanderborg


SPOR KUNSTEN i Østjylland kommer nu også til Skanderborg. Det bliver weekenden 6. og 7. oktober begge dage kl. 11-17. Billedkunstner Verner Brems slår dørene op til sit atelier og showroom, hvor han vil fortælle- og vise frem af sin kunst. 
I løbet af weekenden vil Verner demonstrere klassisk grafisk tryk med collografi teknik i sit værksted (Der vil være "tryk på"!), og Lotte Overgaard Brems, der til daglig arbejder med avisproduktion og grafisk design, udstiller, ved samme lejlighed, sin billedkunst .
Kunstnerparret inviterer alle interesserede til uformel besøg i Eskebæk 10, Skanderborg - og byder gerne på en kop kaffe og grøn the.
SPOR KUNSTEN – tæller 69 professionelle østjyske kunstnere, som igen slår dørene op for publikum:lørdag og søndag 6. og 7. oktober kl. 11-17.

Om SPOR KUNSTEN er et arrangement, hvor man på besøgsdagene kan købe kunst; og lave aftaler om prøveophængning i sit hjem med henblik på erhvervelse af kunst. Det er også en fantastisk mulighed for at kan komme i kontakt med professionelle kunstnere, som er censurerede til deltagelsen, og har en lang anciennitet; altså en chance for at møde god kunst!
Åbning af præsentation på Århus Kunstbygning
Fredag 5. oktober, som en helt særlig gestus, inviteres publikum til åbning af hele arrangementet ved festlig ceremoni på Århus Kunstbygning, J. M. Mørks Gade 13, DK – 8000 Århus C. 
Der er pressemøde kl. 15-16, og den officielle åbning sker kl. 16-18, hvor Kunstmuseumsdirektør Iben From, Silkeborg Bad vil holder åbningstale.
På Århus Kunstbygning kan man både møde kunstnere og se præsentation af, hvad man kan forvente sig på deres atelier. Århus Kunstbygning viser Præsentation d. 5., 6. og 7. oktober.

søndag den 9. september 2012

Global fællesspisning - lokal fællesmaleri i september

Det berømte maleri "Den sidste nadver" (Jesus og hans tolv disciple sidste frokost sammen) af Leonardo da Vinci blev brugt som indgangsvinkel til det store fællesbillede »Globalt fællespisning«, en nutidig fortolkning og parafrase, der foregik i Stilling lørdag d. 8. september.
Motivet var »spicet« op med forskellige nationaliteter/typer og madvarer fra hele verden, en slags global sanselighed, og bragt op til vor tid. Publikum deltog under vejledning fra Verner Brems, og der blev malet af to omgange, afbrudt af frokostpause. 30 personer, flest helt unge, deltog i løbet af dagen med  pensel- og blyantsstrøg. Dagen derpå blev malerierne indviet under åben himmel i  halmkirke, der i forbindelse med Stilling kirkeuge var blevet etableret på en mark. Ca. 100 mennesker var mødt frem for at høre musik, tale og se kunst på halmballerne.
Udsnit af maleri Globalfællesspisning

Udsnit af maleri Globalfællesspisning

søndag den 2. september 2012

Globalt fællesspisning

30 tons halmkirke er rejst i Stilling. Den 1. september blev de store halmballer lagt af landmand Jørgen Laursen,  og med delvis overdækning af et stort mastesejl rejst af KFUM-spejderne danner de grundelementerne til en halmkirke. Alt sammen på Steen Christensens mark lige udenfor Kirken og bag kirkegården. I løbet af ugen kommer FDFerne og indretter halmkirken der vil danne rammerne for Stilling kirkeuge.

Fra "Den sidste nadver" til "Globalt fællesspisning". Lørdag d. 8. september fra kl. 10 vil der være spændende kunstmatiné i Sognegården ved Stilling Kirke. Kunstnerparret fra Skanderborg: Verner Brems og Lotte Overgaard Brems vil male et stort fællesbillede over temaet "Globalt fællesspisning", en nutidig fortolkning og parafrase af "Den sidste nadver". Motivet er "spicet" op med forskellige nationaliteter/typer og madvarer fra hele verden, en global sanselighed, bragt op til vor tid.
Publikum opfordres til at deltage under vejledning fra Verner Brems.
Program: maleri fra kl. 10-12 og igen kl. 13-15 med indlagt frokost og afsluttende fælles eftermiddagskaffe.

mandag den 20. august 2012

Det Royale Strøg - tema og team


"Det Royale Strøg", maleri workshop fordelt over 6 lørdage på Museet på Trapholt i foråret, kulminerede ved Kulturnatten i Kolding 17. august som udstilling på Nicolai Scene.
Udover Blåt Blod og Kongen af Danmark blocher var der begejstret tale af Karen Grøn fra Museet på Trapholt. Hun fremhævede spændvidden i de forskellige fortolkninger, som de royale strøg  havde bundet sammen - udfra det fælles tema. Og så var der herlig charmerende atmosfære fra de tre "prinsesser" Jette, Sonja og Kirsten, der sammen har stået for etablering og afvikling af workshop og udstilling. Flot præstation!

August portræt af en ildsjæl


Verner har malet et portræt af Bente Molin, der tidligere på året modtog Kolding Kommunes Kulturpris 2012 for sit stærke engagement for kunsten i Kolding. Bente har bla. taget initiativet Kunst på Skalstole, der blev bortauktioneret til fordel for hospitalsklovnene. Hun fik kulturprisen i skarp konkurrence med to andre nominerede, skuespilleren Jesper Riefensthal og spillestedet Godset.

Verner Brems deltager i SPOR KUNSTEN lørdag 6. oktober kl. 11-17 og søndag 7. oktober  kl. 11-17. Det bliver fælles PRÆSENTATION for de kunstnere der deltager i SPOR KUNSTEN på Århus Kunstbygning fredag den 5. oktober kl. 16-18. Præsentationen vil hænge til publikum lørdag og søndag. Ca. 70 kunstnere fra Region Midt er med. Deltagerlisten kan ses her http://www.sporkunsten.dk/deltagere.php

tirsdag den 3. juli 2012

Den sidste nadver - fra Milano til Stilling

Udsnit af Den sidste nadver og den “mystiske” person til højre for Jesus.
Line nydder en italiensk is i Milano.
Mur maleriet “Den sidste nadver” i Milano af Leonardo da Vinci, malet i 1495, og ca. 3 år frem, har igennem tiden bla. skabt grobund for spekulationer om hvem personen til højre for Jesus i virkligheden var? Det kendeste bud, i nyere tid, på det, er film/ bog “Da Vinci mysteriet”, - og inde længe vil maleriet også danne udgangspunkt til en parafrase/fortolkning, i Skanderborg. Det  færdige reultat ser dog først dagens lys i løbet af første uge i september. Verner Brems og Lotte Overgaard Brems, galleribrems, er blevet “signet” af Stilling Kirke til et event i denne uge. Kirken arrangere en blanding af høstfest, musik - og maleri af galleribrems. Program for hele ugen følger. Foreløbig er Verner ved at lave en grundig research i Milano, hvor han er påbegyndt skitsearbejde, og sideløbende følger med i sin datter Lines modelkarriere - på tæt hold.

Malerier i Ejby


Foroven malerier af Verner Brems. Plakat for det Jungle Fever træf i
juni, der blev afholdt hos US Pitstop i Ejby.

Malerier i Ejby
Over sommeren, og hvis man er på Fyn, kan man opleve en serie vintage malerier med motiver af "oldsmobiles" fra ´50erne hos US Pitstop, Ejbyvej 51, Fjelsted, 5592 Ejby. US Pitstop udfører alle former for reperationer og tuning af bla. corvetter og holder gerne et lille foredrag om alle de muligheder der findes hos US Pitstop. Folk med den type gamle biler kommer langvejs fra for at besøge værkstedet, og kan samtidig se lidt af Verner Brems's kunst på væggene, - måske lidt atypisk.