torsdag den 29. marts 2012

Oversavet dame tager benene på nakken

Det ser måske ikke sådan ud, men denne model har faktisk tænkt sig at tage benene på nakken i en kunstnerisk slutspurt mod Kongernes Jelling, hvor Galleribrems udstiller om et par uger. Datoen er fredag d. 13. april - og selv om det lyder lidt spooky, så kom glad og tryg - vi lover, at der hverken vil være oversavede damer eller halve løsninger. Og så ligger Jellingestenen jo blot et stenkast derfra: Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling. Kan blive en både kunsternisk og kulturelt oplevelse. Vi ses.
Til kaffe og kage hos Kongen udstilling af:
Verner Brems & Lotte Overgaard Brems
Fernisering: Fredag d. 13. april 2012 kl. 16.15. Udstillingsperiode: 14. april – 6. maj 2012. Arr: Jelling Kunstforening

Åbning mod øst
Nu kører udstillingen Åbning mod øst – en dansk familie i Kina og Japan fra den 31. marts 2012 kl. 11 på Museum Østjylland, Kulturhuset, store sal, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Udstillingen Åbning mod øst fortæller den spændende historie om den danske familie Jordan, der gennem to generationer fra 1885 til 1946 arbejdede i Kina og Japan. Samtidig viser udstillingen et smukt udvalg af den samling af kinesisk kunsthåndværk, kuriosa og tekstil, som familien skabte sig i sin tid i Kina.
Tidligere hofmarskal, kammerherre Søren Haslund-Christensen, åbner udstillingen.
I forbindelse med åbningen vil Den Kinesiske Venskabsforening i Aarhus optræde med sin festlige og farverige kinesiske løvedans. Udstillingen er blevet til med økonomisk støtte fra: ØK’s Almennyttige Fond. Lemvigh-Müller Fonden. Sponsor Daloon. Særudstilling fra den 31. marts - 23. september 2012. Verner Brems har stået for den grafiske tilrettelæggelse af udstillingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar