tirsdag den 17. januar 2012

Det store maleri

Angsten for det hvide lærred
Det store lærred med den jomfrulige hvide flade skal forvandles til et motiv af storbyens skyskraber.
Det er 11 x 8 meter stort og har hovedrollen som skyline kulisse i teaterstykket Chess. Stykket har premiere på Århus teater d. 30. marts. Her har Verner bevæget sig ud i ingenmandsland - det skal nok blive godt. Kom og se det i teatret.


Nye kreative omgivelser - inde og ude
Skolen for Kunst og Design er flyttet ind i det mest fantastiske hus, og du/I inviteres til at deltage i vores begejstring ved en åbningsreception i Klosterport 4, fredag den 27. januar kl. 15.00 - 18.00 med velkomst ved Skoleleder Elisabeth Wedderkopp. Åbningstale af Rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen. Formand Museumsinspektør ved Kvindemuseet Lene Mørk taler osse, og herefter almen fredag eftermiddagshygge. TANGoPaTi vil forsøde eftermiddagen med argentinske og franske toner, og der bliver serveret lidt let til ganen og maven.
Lokalerne er netop blevet taget i brug med Verners mandags aftenhold i maleri. Holdet slutter d. 20. februar, men nyt hold starter igen d. 27. februar 7 aftener, der er få ledige pladser tilbage - så det…Ellers se undervisningsoversigten her.

Datoer for "Mal i haven" Geografisk have i Kolding er nu på plads. Det bliver d.  9., 16., 23. og 30. maj og 6., 13., 20, og 27. juni,  og så udstilling fra 8. august til 5. sept. Snyd dig ikke for denne unikke oplevelse i havens smukke og inspirerende omgivelser i optimal symbiose med maleri. Verner kommer med oplæg og gode vink hver onsdage i maj og juni fra kl. 13-15.



Næste gang…
Trapholt museet får besøg af Verner Brems til 2 maleri forløb i foråret - flere detaljer om indhold osv. følger på næste blog, hvor osse informationer om fællesudstilling med bla. Saed Fadavi og Niels Frank i Århus til sommer kommer…
Har jeg glemt at nævne den flot ros af Verners indsats i forbindelse med maleriprojekt for anbragte børn d. 4. december? Ellers læs på regionmidtjyllands hjemmeside dette link .


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar