mandag den 3. januar 2011

2011

Vor blanding af design og billedkunst udvikler nye projekter og udstillinger for 2011.
Internationale network kontakt er blevet knyttet via Illustrationmundo og Hireanillustrator.com, hvorfra vi har fået henvendelser fra personer i Cardiff, Singapore og New York. Det lyder alt sammen meget spændende, og vi følger op på det, og ser hvad der sker.

Undervisningstilbud
På kursus virksomheden har Verner begyndt samarbejde med University College Lillebælt. De udbyder kurser til undervisere, og det bliver i løbet af efteråret, at Verners kursus i ekspressivt maleri bliver tilbudt i Odense og Vejle. I Flensborg kommer en grafisk workshop til sommer, og der er således mulighed for at komme på kursus både i grafik og maleri hos Verner både i Kolding, ÅrhusFlensborg, Vejle og Odense (nærmere detaljer vil følge).
Der er også lavet en aftale med Den Geografiske have i Kolding, hvor Verner i løbet af maj og juni vil arbejde som instruktør i maleri. Det bliver hver onsdage eftermiddage i haven. Alle kan være med, og man skal blot medbringe malergrej så er der gratis entré til haven.

Udstillinger 2011
Her er datoer for foreløbige udstillinger 2011
Den  16. februar: Nystartet kunstforening hos SKAT i Haderslev lægger ud med udstilling med Verners malerier og relieffer.
Den 4. marts- 12. april: Lotte udstiller hos Galleri Marta i Frederikshavn med BilledBooks og spritnye værker.
Den 29. oktober - 6. november: Albertslund Kunstforening arrangerer udstilling med vores fælles billedkunst i de flotte lokaler på Birkelundgård.
Godt Nytår!





1 kommentar: